Fyrværkeriet

Nattens sorte Svane har udbredt sine Vinger

Har gemt den varme Sol i sin lange, dunkle Hals

Nu er der kun klar Frost og Mørke alle Vegne

Alene, rustningsklædt går jeg i den døde Nat.

 

Himlen bliver rød, som af en Bølge af Blod

I et Blink, som et varslende, visuelt Skrig

Springende fra Himlens uendelige Dyb

Spreder overalt sig et vildt Fyrværkeri.

 

Et strålende Blændværk i hede Kulører

Et Pragtbed med Blomster af hidsig Ild.

Først som et underskønt magisk Syn,

fra hvis fjerne Skønhed Vanvid bliver tændt.

 

Så falder det om mig med varme, slanke Stråler

Så smelter det min Rustning og luner min Krop

Berusende genspejles overalt omkring mig

Af Røgen dets Lys som tager min Sjæl bort.

 

Men udenfor er stadig den sorte Svanes By.

Og jeg ser den da Røgen og Lyset driver væk.

I Stilhed står jeg nøgen i den frostfyldte Nat

Med Brandsår fra Gnisternes glødende Kys.

 

 

Anne Vibeke Gross 2/1-1991

Galerie GrossArtig