Ode til Manden fra A til Z

Dette er min Sang til Jer

Mine Fædre, Sønner og hellige Ånder

Fra Adam

Til den sortøjede Ziarmal

I hvis Nærvær jeg skælvende indtager min Morgenmad.

 

Til Kainer med Hjerter sorte af Misundelse

Og ferskensøde Benjaminer

Til Davider, forbandet af uhelbredeligt Begær

Og Samsoner forbandet af uhelbredelig Tillid

Til Salomoner for Jeres umådelige Forståelse

Og til Jesuser for Jeres umådelige Tilgivelse

Og mest af alt til Johannes Døberne,

Fordi I altid vil være uopnåelige,

Fortabte som I er i Jeres Tro.

 

Til Loke med de fiffigt løftede Øjenbryn

Og til Balders linde Blidhed

Til Dionysos dragende Vildskab

Og til Angsten for at synde for Apollon

Til Peder Skammelsen for at have Modet til at følge sin Kærlighed

Og til Ebbe for at turde hævne det trods alle Konsekvenser

Til Hamlet, fordi jeg ikke forstår hans Kvaler

Og til Werther, fordi jeg gør.

 

Til Onegin, for hans charmerende Arrogance

Og til Lermontovs Demon, fordi han elsker så desperat

Til Petjorin, for hans rå Kynisme

 Og til Fyrst Mysjkin for hans naïve Alvor

Selv til Vronskij, trods al hans Svaghed

 Og til Ljovin, fordi han er så ægte

Til den veltalende Slyngel, Ostap Bender

Og til den myndige Volands Styrke.

 

Til de kæledyrssøde Kaosdæmoner:

Fra Bulgakovs charmerende Begemot

Til den utæmmelige Fenrisulv

Og selvfølgelig til den transylvanske Greve,

Der torturerer sine Fjender og fordærver uskyldige Jomfruer,

Og alligevel er så viktoriansk aristokratisk.

Også til Frankensteins stakkels enlige Uhyre,

Som ingen nogensinde kunne elske.

 

Og så til min Ungdoms Forfatter-Ikoner:

Den dekadente Oscar Wilde, der ofrede sit Liv for en Provokation

Og den intellektuelle Georg Brandes, der styrede Danmarks Kultur med sin Testasteron.

Til den reflekterede og følsomme Herman Bang

Og til Johannes V. Jensen, der kæmpede et helt Liv for at blive Mand.

Til Vladimir Sorokins kvalmende Følsomhed

Og Paul Austers rolige Intelligens.

 

Til Rhet Butlers sarkastiske Smil

Og Corleonernes sicilianske Beskytterinstinkter.

Til Nathan,, når han plejer Sophie i Stearinlysskær

Eller råber, hvorfor hun ikke er død i Auschwitz.

Til Mitja, når han stille fortæller sin Kærligheds Eventyr

 Og når han fuld af Had truer sin Elskedes Mand med hendes Død.

Til den sødt perverterede Prince i Stiletter

Og til  George Michael, der ruller sig i Sneen.

 

Til alle I Skumringselvere

Til alle I rustningsklædte Riddere

Til alle I Officerer I hvide, stive Uniformer

Til alle I dekadente Bohemer

Til alle I atletiske Ungnazister

Til alle I friluftselskende Komsomoler

Til alle I desperate Undergrundspunkere

Til alle I glathudede, barberspritsduftende Yuppier.

 

Mén hvad I vil! Jeres Holdninger er underordnede!

For mig kan I være Stalinister eller Satanister

Selvretfærdige Radikale eller selvretfærdige fra Dansk Folkepartiet

I kan være Protestanter eller Katolikker

I kan være Ortodokse eller Jøder

I kan være Muslimer eller Ateister

-          men Jeres Ånd må være ren

Fyldt af Kærlighed, Retfærdighed eller Lidenskab.

 

Til tider er I inderlige Russere

Til tider er I umiddelbare Amerikanere

I kan være selvironiske Franskmænd

Eller retsindige og civiliserede Østrigere

I kan være passionable Portenos

Eller sørgmodiger Afghanere

-          men oftest er I dog Danskere

Tolerante, forskræmte og vægelsindede – og dog de mest forståelige.

 

I har været Eventyrforfattere med Disney-øjne

I har været vemodsfyldte Kunstnere

I har været Filologer og Datologer,

Opslugte af jeres egen opspundne Verdener

I har været dæmoniske Jurister

Og hjertensgode Økonomer

I har været Læger, med en Aura af Tryghed

Og Sømænd med en Aura af Synd.

 

Man møder Jer I et flirtende Blik i Metroen

Man standser for rødt på Cykel og I krydser Gaden foran en.

Man har drømt om Jer på Lejrskoler omkring Bålet

Man har siddet bag Jer på Skolebænken

Man er stødt på Jer ved Køleskabet på Kollegiekøkkenet.

Man har rødmende modtaget Jeres Ordrer på Arbejdet.

Man har overvundet Jer med et hedt Blik til en Fest.

Man har lænet sig tæt op ad Jer i Tangosalonerne.

 

En sen Nat danser vi i Stilheden på Christiansborg Slotsplads

I frostklare Nætter løber vi på Skøjter på Krinsen.

Vi ser ned på Rådhuset fra Ballongyngen i Tivoli.

Og knuger og ind til hinanden i Snurretoppens vilde Slynger.

Vi går rundt om Søerne i Stjerneskær

Eller holder Picnic på Kastellet.

Vi bader sammen i Solen ved Charlottenlund Fort

Og gisper efter Vejret i en dampende Sauna.

 

Vi går på Muséer og Kunstudstillinger

Vi går I Teatret og ser Ballet

Og drikker Champagne i Pausen

Vi spiser derhjemme i Stearinlysskær

Eller på forskellige etniske Restauranter.

Vi tager på Cykelture og sover  i Telt

Og vi rejser i alverdens Lande i Nattog og Fly

Og ser Byer, Vandfald, Jungler, Bjerge og snedækte Sletter.

 

Det hænder at jeg tror

 At vore Sjæle er forenede fra en anden Verden

Ofte har vi gode, voldsomme Diskussioner

Ofte slåes vi endda for Sjov

Og oftere slåes vi for Alvor

Og vi sårer hinanden

Og vi slåer hinanden

Og en sjælden gang forsones vi i vild Elskov.

 

Eller også er det de tilfældige Berøringer

Og de forsigtige dvælende Blikke

Der en dag fører til det første blide Kys

Og senere til flammende Begær efter dig

Til du længselsfuldt presser dig ind i mit åbne Skød

Og jeg overgiver mig fuldstændig

Og tror på dig og lader dig bestemme min Skæbne

For endelig at synke ind I hinandens Favn.

 

Og bagefter kysser jeg dine Øjenlåg

Og lader mine Hænder glide gennem dit Hår

Eller jeg hviler med Hovedet i Hårene på dit Bryst

Eller begraver Næsen i din svedige Armhule.

Og resten er Stilhed…………………………………………..

………………………………………………………………..

………………………………………………………………..

…………………………………………………………………

 

Jeg elsker Duften af dig,

Jeg elsker Smagen af dine Læber

Jeg elsker din Stemme

Og Måden du trækker Vejret på

Jeg elsker Trygheden i din Favn

Og den Styrke jeg føler

Når du ligger med Hovedet i mit Skød.

Jeg elsker Alt ved dig!

 

Jeg elsker dig

Du min Beskytter – du min Elsker

Du mit Offer – du min Torturmester

Du min Herre – du min Slave

Jeg elsker dig min Fader, min Søn, min hellige Ånd.

Elsker alle dine Former –

Fra Adam til Ziarmal!

 

 

Anne Vibeke Gross  29/11-2003

    

Galerie GrossArtig